Velkommen til Livjægerne Kastellet
Livtamb-kastellet
Hjemmeværnets Tambourkorps København blev oprettet 1 august 1996. Korpset har sit udspring i foreningen "Livgardens gamle Tambourer", i dag kaldet "Tambourforeningen" hvorfra vi rekrutterer vores medlemmer og med hvem vi også har et tæt samarbejde. Alle medlemmerne i tambourkorpset har spillet i Livgardens Tambourkorps som værnepligtige - flere også som kontraktansatte.
Hjemmeværnets Tambourkorps København er et klassisk tambourkorps med marchtrommer, marchfløjter og signalhorn. Vi henter langt størstedelen af vores repertoire i nodesamlingen "Hærens Marchinstrumenter" og opretholder den samme eksercits som i Livgarden. Vores force er spil under march og paradeafvikling. Desuden har vi et Tattoo-program.
Hjemmeværnets Tambourkorps København høre i dag til Livjægerne på Kastellet. Parader, officielle modtagelser og Hjemmeværnsarrangementer af repræsentativ karakter hører til vores hverdag. Desuden deltager vi i kulturrelle arrangementer, jubilæer o.lign. som repræsentant for Hjemmeværnet. Årligt bliver det til mere end 20 offentlige optrædener.